Grundejerforeningen for Thyrasvej & Gormsvej
Stiftende generalforsamling
Nyt
Dagsorden for stiftende generalforsamling er nu med i dokumenter.
Information:
Det er vigtigt at forstå at den stiftende generalforsamling udelukkende tager stilling i accept af vedtægter, samt valg til bestyrelse. Det vil tage for lang tid at behandle flere emner på vores første møde.
Senere vil der komme en generalforsamling, hvor vi tager stilling til andre sager, herunder grønne områder, stier og andet.
Indkaldelse:
Der indkaldes til stiftende generalforsamling af grundejerforening hvor det er vedtaget at der for udvalgte områder skal oprettes en grundejerforening i henhold til lokalplanen T.3.2 af 7. September 2004, vedtaget den 24. November 2004 og lokalplanen T.3.4 af 30. November 2005, vedtaget den 29. Marts 2006. Inden at Næstved kommune påtvinger os en grundejerforening, med et af deres sæt vedtægter, har vi udarbejdet vores egne, som er det opstillede forslag.
Mødet foregår i Aktivitetshuset
Toksværd Bygade 56 A
4684 Holmegaard
Dato: 4. November 2009
Klokken: 19:00.
Vi er nogle personer der har foretaget det indledende benarbejde, hvorfor man kan se forslag til vedtægter for grundejerforeningen. Disse vedtægter er dem der vil blive forslået som vedtægter for vores grundejerforening.
Lokalplaner og Vedtægter forefindes på Internettet på nedenstående adresse:
På hjemmesiden vil der vises forslag til ændringer eller tilføjelser, samt personer der ønsker at stille op til bestyrelsen.
- Hvis der ønskes ændringer eller tilføjelser i vedtægterne bør der senest 1. November 2009 informeres til Dean Krog, Thyrasvej 11, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- Hvis der ønskes at opstille til bestyrelsesvalg bør der senest 1. November 2009 informeres til Dean Krog, Thyrasvej 11, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Stemmeberettiget til stiftelse af foreningen er enhver ejer eller lejer, såfremt en lejer findes går denne forud for ejer, af de parceller som er påkrævet grundejerforening af T.3.2 og T.3.4.
Hver stemmeberettigede har to stemmer for hver parcel.
Stemmeberettigede med ægtefælle, værge eller kurator har adgang til generalforsamlingen enten personlig eller ved fuldmægtig, der må være forsynet med skriftlig fuldmagt. Fuldmagt er ikke fornøden for ægtefælle. Fuldmagt overleveres dirigenten, forinden stemmeafgivning finder sted. Ingen mødende kan have mere end én fuldmagt.
Er der på denne stiftende generalforsamling ikke mødt det fornødne antal stemmeberettiget op, som er halvdelen af samtlige parceller, indvarsles i løbet af 14 dage til ny stiftende generalforsamling. På denne stiftes grundejerforeningens bestyrelse og vedtægter godkendes uden hensyntagen til antal af fremmødte.
Vel mødt.
Senest opdateret (Lørdag, 24. oktober 2009 13:34)


